Bygge hus: Hvad koster det? (Pris i 2020)

Det kan virke krævende at få et fuldstændigt overblik over udgifterne, når man skal bygge sit eget hus. Det er et omfattende projekt, med en lang række faktorer der kan drive prisen op eller ned. Derfor er det nyttigt at få et indblik i hvad sådan et projekt typisk koster og hvordan du kan holde priserne nede.

Bygge hus

Hvad koster det at bygge hus?

Bygge.dk er en tjeneste som hjælper bygherrer med at komme i kontakt med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkerfirmaer. Baseret på tilbud og fakturaer fra projekter gennemført med aktører fra vores netværk, har vi udarbejdet en prisdatabase. Denne statistik lader os beregne gennemsnitspriserne på en række forskellige byggeprojekter.

Ud fra vores prisstatistik ser vi, at nybyggede huse af normal standard og størrelse ofte vil ende op med en kvadratmeterpris på omkring 18.000 kr. De billigste projekter kan komme ned i omkring 14.000 kr. per kvadratmeter. Disse projekter har gerne en enklere standard og baseres i stor grad på basisløsninger, når det gælder udforming og indretning. Mere omfattende og eksklusive projekter kan give en totalpris, der tilsvarer en kvadratmeterpris på 29.000 kroner, i nogle tilfælde mere. 

Disse priser inkluderer alt, både den arbejdskraft og de materialer der indgår i projektet. Ønsker du et arkitekttegnet hus, må du beregne ekstra udgifter til tegning af boligen. Du må uanset hvad regne med at måtte betale en vis sum til arkitekt eller anden fagkyndig for arbejdet med ansøgningen. Læs mere om sådanne ekstraudgifter i næste afsnit.

Ønsker du pristilbud på projektet? Få op til 3 tilbud på jobbet her.

Hvad koster andre nødvendige tjenester?

Når du skal bygge hus, må du forvente, at der påløber udgifter udover selve byggeriet. Herunder finder du en oversigt over nogle af udgifterne, du må medtage i regnestykket:

  • Udgifter til arkitekt: Fra 65.000 kr. Disse udgifter går til arkitektydelser i form af arbejde med ansøgningen din til kommune. Skal boligen være arkitekttegnet, og ikke baseret på standardløsninger, vil denne budgetpost blive betydeligt dyrere. I så fald kan dette punkt komme op mod 325.000 kr. og mere.
  • Ansøgningsgebyr til kommunen: Varierer. Disse udgifter vil varierer mellem forskellige kommuner. Derfor kan det betale sig at tage kontakt til din kommune for høre hvilke udgifter, du kan forvente.
  • Rådgivende ingeniør: fra 30.000 kr. Det vil helt sikkert blive nødvendigt at indhente en strukturel ingeniør (eller anden egnet fagperson) til at udføre projektering af beton- eller trækonstruktioner. Prisen vil blive højere med komplicerede konstruktioner.
  • Opmåling og afmærkning af grunden: ca 5.000 kr. Før gravearbejdet er det nødvendigt at få målt grunden nøjagtigt op.
  • Uafhængig kontrol: ca. 5.000 kr. Før projektet er færdigt vil kommunen kræve, at arbejdet kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
  • Projektering af vand, afløb og spildvandshåndtering: 20.000 kr. Dette er kun nødvendigt på visse projekter.
  • Projektledelse: Varierende. Denne opgave vil normalt indgå i tilbud fra totalentreprenører men kan blive en særskilt budgetpost, hvis der tegnes kontrakt med individuelle firmaer for hvert enkelt fagfelt (delt entreprise).

Hvad er afgørende faktorer på pris ved nybyg?

En vigtig prisdriver er størrelsen på boligen du ønsker at bygge. Samtidigt vil kvadratmeterprisen ofte være lavere på større projekter. Grunden til dette er, at der findes visse udgifter, som ikke afhænger af størrelsen på projektet.

Konstruktionsmetoden vil have meget at sige for prisen på dit nye boligprojekt. Den mest normale byggemetode er med en hovedkonstruktion i træværk. Byggeri i beton eller sten vil blive dyrere. Samtidig kan dette kunne betale sig over tid, eftersom sådanne materialer kræver mindre vedligeholdelse. Et byggeri med en hovedkonstruktion i beton er nærmest fri for vedligeholdelse.

En anden vigtig faktor for prisen er antal af bad, vådrum og køkkener i boligen. Dette er gerne de dyreste rum at bygge. Der er derfor mulighed for at spare mange penge ved at reducere antallet af sådanne rum. Hvis budgettet er stramt, kan det derfor betale sig at foretage en omhyggelig vurdering af behovet for denne type rum.

Tekniske løsninger udgør ofte en stor post på budgettet. Med dette mener vi tekniske systemer som ventilation, opvarming og belysning. Her findes der løsninger i alle prisklasser og standarder. Nogle løsninger, som gulvvarme med vand eller forskellige typer varmepumper, er ofte dyrere at installere. På længere sigt kan det alligevel betale sig at vælge sådanne energieffektive tiltag. Til installering af visse typer vandpumper kan du også få tilskud fra energiselskaberne.

Som bygherre må du selv vælge, hvilke materialer der skal anvendes, både udvendigt og indvendigt. Dette gælder alt fra maling, fliser og beklædning, til køkken- og badeværelsesindretning. Her har man store muligheder for at opnå besparelser, men det kan ikke altid betale sig at lade en lavere pris komme forrest på bekostning af kvaliteten. For at finde kvalitetsmaterialer til lave priser, kan det betale sig at holde sig opdateret på kampagner og tilbud fra forskellige producenter og udsalgssteder. Er man tidligt ude med planlægningen, øges chancen for at man finder de materialer og produkter, man ønsker sig, til en lavere pris. Dette forudsætter, at du har tørre og trygge opbevaringsmuligheder frem til når materialerne skal monteres.

Når det gælder interiør, bør du også huske, at løsninger, der købes hos en butik, generelt vil være betydeligt billigere end pladsbyggede specialløsninger. Dette gælder både på køkkenindretning, badeværelsesmøbler, opbevaringsplads og garderobe. Nogle materialer er det mere normalt, at entreprenøren køber ind. Dette gælder normalt udvendig beklædning, tagsten eller anden beklædning til tag og vinduer. Også her kan du informere om, hvilken prisklasse du ønsker at bygge med.

Som husbygger kan du også spare penge på visse budgetposter ved at udføre dele af arbejdet selv. Arbejde man kan klare selv uden omfattende erfaring er for eksempel maling, og eventuelt gulvlægning og montering av beklædning. Samtidigt er det klogt ikke at tage for stor en indsats på sig. Husk også at alle egenindsatser bør afklares med entreprenør når i  skriver kontrakt og fremgangsplan. Det er vigtigt at egenindsatsen ikke skaber forsinkelser for det resterende arbejde. Forsikre dig også om at din indsats vil holde høj nok kvalitet til at boligen ikke falder i værdi.

Ønsker du pristilbud på projektet? Få op til 3 tilbud på jobbet her.

Et konkret eksempel

For at få en forståelse for prisfaktorerne ved bygning af et nyt hus, har vi herunder inkluderet et faktisk pristilbud på bygning af et parcelhus på i alt 205 kvadratmeter på 3 etager. Bemærk, at alle projekter er forskellige, så dette er kun ment som et eksempel (alle tal afrundet til nærmeste 10.000, priser inkl. materialer).

Priser:

  • Udgraving: 300.000 kr.
  • Sokkel: 270.000 kr.
  • Tømrer, murer og maler: 1.160.000 kr.
  • Elektriker: 180.000 kr.
  • VVS, inklusiv vanddrevet varme: 540.000 kr.
  • Ventilation: 80.000 kr.
  • Taglægning og blikkenslager: 180.000 kr.
  • Stillads og tilrigning: 260.000 kr.
  • Badeværelsesindretning (3 bad): 80.000 kr.
  • Gulv og fliser: 120.000 kr.
  • 2 køkkener: 230.000 kr.

Total: 3.400.000 kr.

Dette projekt endte altså på ca 20.000 kr. per kvadratmeter. Dertil var der udgifter til:

  • Arkitekt: 150.000 kr.
  • Projektering tømrer og beton: 80.000 kr.
  • Uafhængig inspektion: 5.000 kr.
  • Diverse administration, ansøgning: 20.000 kr.

Er det mest at økonomisk at købe brugt eller bygge nyt?

Der findes ikke et endegyldigt svar på dette spørsmål. I nogle tilfælde kan du finde billige brugte boliger med en standard, du er tilfreds med.
Så vil det at købe brugt være den mest økonomiske løsning.

Dette ændrer sig imidlertid, hvis boligen har en standard, der er for lav. I så fald kan det blive nødvendigt med en indvendig totalrenovering, som vil indebære omfattende udgifter og arbejde. Herunder sammenligner vi mellem at købe en sådan bolig og at bygge nyt:

Købe brugt:  

Pris for bolig på 250 kvadratmeter: 6 millioner

Udgifter til indvendig renovering: 8.000 kr. x 250 kvadratmeter = 2 millioner (En gennemsnitlig indvendig totalrenovering koster cirka 8.000 kr. per kvadratmeter.)

Totalpris for køb af brugt bolig, samt opgradering til dagens standard: 8 millioner

Bygge hus:

Pris for grund: 2 millioner

Byggeudgifter: 18.000 kr. x 250 kvadratmeter = 4,5 millioner (Gennemsnitlig kvadratmeterpris for byggeri af bolig med normal standard, er 18.000 kr.)

Arkitekt og projektering: 260.000 kr.

Total: 6,8 millioner

I dette eksempel endte “nybyg” som det billigste alternativ, men dette varierer selvfølgelig i forhold til en række faktorer.

Ønsker du pristilbud på projektet? Få op til 3 tilbud på jobbet her.

Hvordan finder du den rette entreprenør til at bygge din nye bolig?

Hvis du har bestemt dig for at bygge hus, kan næste trin være at komme i kontakt med egnede entreprenører. På et så omfattende projekt, er det mest normale at organisere processen som en totalentreprise. Det vil sige, at du som boligejer kun skriver kontrakt med ét håndværkerfirma. Dette firma udfører dele af arbejdet selv, og dertil anvender de underentreprenører, der udfører arbejdet inden for de øvrige fagområder. Alternativet til totalentreprise, er fagentreprise. Der skriver man kontrakter med forskellige entreprenører for de forskellige fagområder, der indgår i projektet. Uafhængig af hvordan du vælger at organisere dit boligprojekt, kan Bygge.dk hjælpe dig med at finde de rette aktører.

Bygge.dk er en tjeneste, der forbinder boligejere med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer, og forbinder dig med entreprenører, der er kvalificeret til at håndtere dit projekt. Registrerer du dit projekt  hos os, vil du modtage tilbud fra flere aktører, som har erfaringen og kompetencen, der kræves for at bygge dit nye hus.

Bygge hus? Få 3 tilbud

Start her

Flere prisguider:

Kom i gang

Finn fagfolk til bygg og renovering. Motta flere uforpliktende tilbud på ditt byggeprosjekt.