Totalrenovering: 10 ting du skal vide

 

En totalrenovering af en bolig er et omfattende og dyrt projekt. Desværre ender mange projekter ikke helt, som man ønsker sig, men med god planlægning kan man undgå mange risikoelementer. Bygge.dk har lang erfaring med at sætte privatpersoner sammen med håndværkere, der passer perfekt til deres store projekt. På baggrund af vores erfaring har vi lavet en liste med ti punkter over råd og tips, der fører frem til en vellykket totalrenovering.

Totalrenovering

Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.

Få 3 gratis tilbud >

Totalrenovering? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

1. Start planlægningen tidligt

Det er ikke uden grund, at vi sætter dette på som første punkt på listen. Hovedårsagen til en vellykket og problemfri totalrenovering er forberedelse og planlægning. Et totalrenoveringsprojekt er krævende på alle punkter, og sjusker du i planlægningen, så risikerer du at betale for det både materielt og psykisk.

Det første, du bør gøre, er at danne dig et overblik over projektet. Hvad er det egentlig, du skal? I Bygge.dk anbefaler vi, at man starter planlægningen mindst 3-6 måneder før det fysiske arbejde påbegyndes. Så har du tid til at foretage de nødvendige forberedelser og eventuelle ændringer undervejs.

Når du har en god idé om, hvad du faktisk ønsker at få udført, så ved du også, hvilken slags fagfolk du har brug for. Husk, at dygtige håndværkere som oftest har ordrebøger, der er belagt noget frem i tiden, og at man derfor ikke kan regne med at starte med det samme.

Du må bestemme dig for, om du vil give opgaven til en totalentreprenør, eller om du selv vil tage dig af byggeledelsen. Hvad, du vælger, afhænger af din egen kompetence. Uanset er det vigtigt at beregne god tid til indhentning af tilbud og kontakten med håndværkere.

2. Bestil materialer tidligt

Vælger du at overlade opgaven til en totalentreprenør, så kan denne stå for alle indkøb. Men det kan være, at du selv ønsker at foretage indkøb af ting til indretning til for eksempel køkken og bad. Så er det vigtigt, at du koordinerer levering af dette med entreprenøren, så du ved, at materialerne leveres, når entreprenøren har brug for dem.

På enkelte varer kan der være lang bestillingstid og det kan både forsinke og fordyre byggeprojektet.

3. Lav en tydelig projektbeskrivelse

Lige så vigtigt som at være tidligt ude er det at gøre planen tydelig for alle parter. Det er vigtigt både for dig som bygherre men også for håndværkerne, at der ikke er nogen tvivl om, hvilke opgaver der faktisk skal udføres.

En grundig projektbeskrivelse giver entreprenøren eller håndværkerne det bedst mulige grundlag for at give den rigtige pris. Med mange løse tråde og cirkabeskrivelser er det næsten garanteret, at både din tids- og prissættelse ikke holder.

Diskutér projektbeskrivelsen indgående med dem, der skal udføre arbejdet, og brug gerne nogle penge på en arkitekt eller indendørsarkitekt, hvis du mener, det er til hjælp. Udgifterne ved at hyre en indendørsarkitekt til en totalrenovering ligger på mellem 10.000 og 50.000 kr., afhængigt af størrelse og kompleksitet.

4. Vælg den rette entreprenør

En enkelt søgning på internettet vil give mange skrækhistorier om entreprenører, som ikke var til at stole på. Den billigste løsning kan ofte blive en meget dyrt købt erfaring, med enorme udgifter til at rette op på fejl og mangler.

Derfor arbejder vi i Bygge.dk hver eneste dag med at kvalitetssikre håndværkere og entreprenører over hele landet. Vi er en tjeneste, der forbinder boligejere med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer, og forbinder dig med entreprenører, der er kvalificeret til at håndtere dit projekt. Registrerer du dit projekt på vores hjemmeside, så får du gratis og uforpligtende gennemgang fra erfarne fagfolk.

Når du skal vælge entreprenør og håndværker, er det vigtigt at se på, hvad de har udført før. Led efter referencer, der passer til det projekt, du skal i gang med. Både størrelse og kompleksitet bør være så ensartet for din renovering som muligt.

Prisen er selvfølgelig vigtig. For alle der skal i gang med en totalrenovering er det gerne netop udgifterne, der er afgørende. Men det er vigtigt at forstå, hvordan prissættelsen foregår, og hvad der indgår i tilbuddet fra entreprenøren. Bag et meget lavt tilbud kan der skjule sig store ekstraudgifter, der ikke er opgivet. Derfor er det vigtigt, at du indhenter tilbud, der er specificeret ned til mindste detalje, sådan at de kan sammenlignes.

Tid er også penge. Når du vælger entreprenør, er det vigtigt, at du sikrer dig, at udbudsvinderen faktisk har tid til at gennemføre projektet inden for de tidsfrister, som du har sat.

Foretag gerne et baggrundstjek på entreprenøren. Både i form af referencer, men tag også et tjek af selskabets økonomiske styrke. At vælge en entreprenør med mange betalingsanmærkninger og som i værste fald går konkurs midt under byggeprojektet vil være katastrofalt.

Du skal arbejde tæt sammen med håndværkerne og entreprenøren over lang tid. Så det er vigtigt at forholdet imellem jer er godt. Her kommer den velkendte mavefornemmelse ind i billedet. Samarbejdet skal føles rigtigt fra start til slut. Du skal trods alt give fremmede mennesker adgang til din bolig. Så det er vigtigt, at du er sikker på, at det er nogen, du kan stole på. 

Gode og solide håndværkere har deres godkendelser og licenser i orden. De fleste godkendelsesordninger for håndværkere er frivillige, men de giver en god indikator på, om vedkommende er seriøs eller ej.

Få 3 gratis tilbud >

Totalrenovering? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

5: Få alt på skrift

Det burde være en selvfølge. Uanset hvor behagelig og rar håndværkeren er, så skal du sørge for, at alle aftaler er indgået skriftligt. Kontrakten med entreprenøren skal være så detaljeret som muligt og indeholde både pris og tidsfrister. Projektbeskrivelsen, som du udarbejdede, da du indhentede tilbuddet vedlægges ofte som et tillæg til kontrakten. Kontraktmålene AB92 eller AB forbruger er normale at anvende, så tjek dem, før du selv skriver kontrakt.

Med en skriftlig kontrakt og en skriftlig projektbeskrivelse har du godt overblik over arbejdet, der skal udføres og kan løbende benytte det til projektstyring. Skulle der opstå noget uforudset undervejs, så bør også det medtages skriftligt og godkendes af begge parter. Mundtlige aftaler er juridisk lige så forpligtende som skriftlige, men det er meget vanskeligere at bevise, hvem der har sagt hvad. Tiden, som det tager at indgå en skriftlig aftale, er guld værd.

6: Hvad kan du selv gøre

Som boligejer vil man ofte udføre en del af arbejdet med en totalrenovering selv. Man ønsker jo at være involveret. Men det er vigtigt at indse sine egne begrænsninger. Har du tid og kompetence til at udføre noget af arbejdet selv, så er det fint. Men hvis du er usikker, så er det bedre at overlade det til fagfolkene. For de professionelle arbejdere kan det være både en hæmsko og ekstremt frustrerende, hvis bygherren har rodet tingene til.

Hvor du som bygherre ofte kan bidrage er på nedrivning og finish som vægmaling eller gulvlægning.

7: Bliv enige om tidsplanen

En vigtig del af projektet er at lave en tidsplan, der fortæller noget om, hvornår de forskellige dele af renoveringen skal påbegyndes og afsluttes. Den endelige tidsplan må du udarbejde i samarbejde med entreprenøren, så begge parter er enige.

Planen gør det let for dig som bygherre at følge op på projektet undervejs, og det giver entreprenøren et godt værktøj til at planlægge og udføre renoveringen.

8: Hold en god dialog med entreprenøren undervejs

Uanset om du vælger at indgå en totalentreprise eller flere små kontrakter, så er det vigtigt, at du holder løbende og tæt dialog med den, der udfører arbejdet. Takket være tidsplanen, projektbeskrivelsen og kontrakten har du, selv som amatør, gode værktøjer til at følge op på, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med aftalen.

Under en totalrenovering bliver hele eller dele af boligen ubeboelig i kortere eller længere perioder, men det er alligevel vigtigt at komme forbi byggepladsen ofte. Som en del af tidsplanen bør du aftale faste møder med entreprenøren undervejs.

En tæt kontakt fra din side forhindrer uenigheder og stridigheder i slutfasen. Som bygherre er det også nyttigt at følge arbejdet undervejs, sådan at du selv ser, hvad der bliver gjort, og hvordan det er udført. Det gør senere vedligeholdelse lettere.

9: Vær grundig med slutinspektionen

Efter at totalrenoveringen er afsluttet, bør der gennemføres en slutinspektion. Her gennemgår du sammen med entreprenøren alt arbejdet, der er blevet udført i henhold til projektbeskrivelsen. Entreprenøren skal give en grundig indføring, og I skal sammen afdække fejl og mangler ved arbejdet.

En slutinspektion kan være vanskelig at gennemføre for en amatør. Derfor kan det være klogt at tage en person med sig, som har erfaring og viden. Det kan enten være en bekendt, som har mere byggekompetence, eller du kan hyre en tredjepart til at foretage inspektionen. Som regel siger kontrakterne, at den sidste del af projektsummen først udbetales efter inspektionen, eller når eventuelle fejl og mangler er udbedret.

10: Få al dokumentation

Det sidste, der sker i et renoveringsprojekt, er at entreprenøren fremsender al dokumentation på det udførte arbejde. Dokumentationen er en bekræftelse på, at arbejdet følger love og forskrifter. For større byggesager leveres KS, KVS, drift- og vedlige. På mindre renoveringsarbeider er dette ikke nødvendig. Kontrakten er også et vigtigt referencedokument, hvis der skulle opstå uenigheder.

Dokumentationen skal gemmes godt. Den er specielt vigtig ved et senere salg af boligen, hvor du kan bevise, at arbejdet der er udført ved renoveringen er udført korrekt. Det er også vigtigt ved eventuelle reklamationer og uenigheder med entreprenøren i løbet af garantiperioden.

Få 3 gratis tilbud >

Totalrenovering? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

Flere artikler:

Kom i gang

Find fagfolk til byggeri og renovering. Modtag flere uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt.