At lave en hævning af loftet er en praktisk måde at udvide boligens areal uden at stjæle kvadratmeter fra de udvendige områder. Det kan også være et nemt og billigere alternativ til at skulle flytte. I denne artikel ser vi på, hvilken pris du kan forvente ved at lave en hævning af loftet. Du kan også læse mere om, hvilken værdiøgning en loftshævning giver boligen, og hvad du bør se efter, når du skal finde en håndværker til opgaven. Vi gennemgår først forskellene på nogle af de begreber, som bruges i forbindelse med en udvidelse af boligen i højden.
Disse er alle begreber, der bruges om en udbygning af boligen opad. Tagløft og påbygning bruges ofte om det samme arbejde: I disse projekttyper hæves normalt hele tagets højde; både tagryggen og gesimshøjden. Ved en hævning af loftet, som er et noget mindre projekt, hæver man blot gesimshøjden og beholder dermed tagryggens højde.
Ved en hævning af loftet kan man vælge at hæve taget på hele huset eller blot en del af taget. Når man kun hæver en del af taget, kaldes denne nye del for en tagkvist. Man kan også vælge at hæve taget på begge sider af hustaget eller blot den ene side. En fordel ved en hævning af loftet er således, at det er et mindre indgreb i boligens bærende struktur - i modsætning til et tagløft og påbygning. Derudover er det også billigere. Med smarte og pladsbesparende løsninger kan du desuden opnå mange af de samme fordele. Sammenlignet med en påbygning kan en hævning af loftet også være et projekt, der er lettere at få godkendt af din kommune.
En hævning af loftet vil for det første give en øget loftshøjde i hele eller dele af den øverste etage. Det giver dig mange nye muligheder, man kan udnytte. Man opnår desuden bedre lysforhold. En tagkvist eller en større hævning af loftet giver ofte også en luftigere følelse, end man ville få ved at montere tagvinduer, der også kan være et alternativ.
En hævning af loftet er en type ombygning, der egner sig både til indretning af en skunk men også i tilfælde, hvor den øverste etage allerede er indrettet - og er nok mest relevant i tilfælde, hvor man har et skråt tag. Afhængigt af, hvordan etagen er bygget, kan man vælge at bruge en hævning af loftet til forskellige formål. Man kan fx lave en ny sovealkove, et behageligt siddeområde eller et mindre køkken, hvis man udlejer etagen.
En velproportioneret og godt designet hævning af loftet kan også være en fin tilføjelse til facaden og kan fungere i forlængelse af boligens eksisterende udtryk.
Hos Bygge.dk har vi databaser med forskellige typer byggeprojekter, som er baseret på afsluttede projekter. Ved nogle projekter er det mest relevant at snakke om pris per kvadratmeter. Når det kommer til hævninger af loftet, vil det være lettere at få en forståelse af omkostningerne ved at se på prisen for nogle forskellige typer projekter.
For en almindeligt tagkvist kan vi se, at den samlede pris ofte ligger mellem 45.000 og 100.000 kr. En hævning af loftet på for eksempel 100 kvadratmeter kan imidlertid koste op mod én million. I gennemsnit lander loftshævningsprojekter på cirka 250.000 kr. (alt inklusiv). Dette svarer altså til en lavere kvadratmeterpris end ved at bygge en tagkvist. Grunden til det er, at der findes visse skalafordele, som gør, at større projekter er noget billigere per kvadratmeter. Bemærk, at en betydelig del af omkostningerne vil være i forbindelse med udskiftning af et eksisterende tag på hele tagarealet.
Derudover skal du påregne ekstra omkostninger i form af betaling til arkitekten, der udfører ansøgningsarbejdet. Du skal desuden betale gebyret til kommunen for den faktiske ansøgning. Vi skriver mere uddybende om, hvorfor og hvordan du søger, lidt længere nede i artiklen. Ansøgningsgebyret til kommunen varierer alt efter landsdel. Nogle steder kan gebyret være mellem 2.000 og 2.500 kr. Andre steder kan det koste op mod 7.000 kr. Prisen for arkitekten beregnes efter antal timer, der er brugt på arbejdet. Antallet af ansøgningsdokumenter og ansøgningsprocessen vil koste et sted mellem 7.000 og 13.000 kr. Hvis du også vil bruge den samme arkitekt til at tegne og udforme tagkvisten eller hævningen af loftet, bliver udgiftsposten større. En normal timepris for en arkitekt ligger mellem 450 og 1.000 kr.
Ved hævninger af loftet eller bygning af tagkvist vil svaret næsten altid være ja. Du skal også regne med, at du bør ansøge ved hjælp af en ansvarlig ansøger. Dette vil som regel være en arkitekt. Andre egnede fagfolk, såsom bygningsingeniører eller entreprenørfirmaer, kan dog også stå som ansvarlig for ansøgningen. Det er imidlertid mest almindeligt at benytte en arkitekt til dette.
Der er flere forskellige tiltag, der bestemmer, om projektet kræver en ansøgning hos kommunen. Hvis projektet medfører en ændring i boligens bærende struktur, skal man altid ansøge. Det samme gælder, hvis projektet fører til betydelige facadeændringer, eller du vil ændre brugen af et rum. En skunk er et type areal, der ikke er godkendt til varigt ophold, hvorfor du vil skulle ansøge om brugsændring.
Detaljerne i ansøgningen er heldigvis ikke noget, du selv skal tage dig af, når du får en ansvarlig ansøger til at tage sig af arbejdet. Det vil være den ansvarlige ansøgers opgave at sørge for, at ansøgningsprocessen følger reglerne og forskrifterne i din kommune. En normal ansøgningsproces tager ca. 55 dage fra indsendelsen, til du får godkendelsen eller et eventuelt afslag. I nogle tilfælde kan kommunen vælge at udvide ansøgningsperioden, hvis der opstår spørgsmål, eller ansøgningen har mangler.
I visse områder kan det ske, at projekter med hævninger af loftet ikke bliver godkendt. Dette er noget, den ansvarlige ansøger skal tage en vurdering af. Hvis du er i tvivl omkring, om du vil få din ansøgning godkendt, kan du bede om en indledende samtale med kommunen. Her vil du få en god indikation af, hvad der kan blive godkendt, og hvad der ikke vil. Du får dog først et endeligt svar, når du har indsendt den fulde ansøgning til kommunen. Skulle projektet få et afslag, findes der løsninger til alligevel at kunne udnytte den øverste etage bedre. Med hjælp fra en arkitekt kan man få lavet gode, specialdesignede løsninger, som gør, at du kan bruge etagen med den højde, som den har i dag. Her vil eksempelvis tagvinduer og pladsskabende opbevaringsplads være gode løsninger.
Uanset om man går med planer om at sælge i den nærmeste fremtid eller ej, er en værdiforøgelse selvfølgelig noget, mange husejere ønsker at udnytte, når man laver nye tiltag på boligen. Den værdiforøgelse, du kan forvente på netop din bolig, vil afhænge af en række faktorer. Den vil blandt andet være påvirket af stilen for den indvendige renovering, hvilke slags rum du vælger at bygge i den nye etage, og hvor stor hævningen af loftet eller tagkvisten skal være.
Boligens beliggenhed påvirker også den samlede værdiøgning. Her skal man se på den gennemsnitlige kvadratmeterpris i tilsvarende boliger i området for at kunne se, hvilken værdiøgning et sådant projekt vil give. I byområder vil kvadratmeterprisen på boligmarkedet være betydeligt højere end byggeomkostningerne.
Samtidig er det vigtigt at huske, at en hævning af loftet - uanset hvad - vil give en øgning i værdien for de personer, der bor i boligen. Denne merværdi skal ses i lyset af et større areal og mere plads til anvendelse.
Når du vil finde fagfolk til dit loftshævningsprojekt, er det vigtigt, at du finder et firma, der udfører arbejdet til en konkurrencedygtig pris. Baseret på priserne i vores database kan vi se, at hævning af loft er et type projekt, hvor pristilbuddene kan variere relativt meget.
Det er derfor vigtigt at finde en entreprenør, som har lavet lignende projekter inden for loftshævninger og påbygninger. Du bør også kigge efter et firma, som har hævning af loft, tagkvist eller tagløft som sit speciale. Så kan du være sikker på, at arbejdet holder en høj kvalitet og dermed sikrer en varig værdistigning på boligen. En hævning af loftet er trods alt et relativt krævende projekt, og du skal derfor være sikker på, at tagkvisten holder sig vandtæt og solidt i fremtiden. Det er også en god idé at finde en entreprenør, du kommer godt ud af det med, så I får en god dialog under planlægningsfasen og gennemførslen.
Næste trin i processen vil være at tage kontakt til dygtige og kvalificerede fagfolk til dit projekt. For at finde en entreprenør til et sådant projekt, kan du benytte gratistjenesten Bygge.dk. Bygge.dk er en tjeneste, der sætter dig i forbindelse med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer samt sætter dig i kontakt med entreprenører, som er velkvalificeret til dit projekt.