Facaden på en ejendom er det, mange lægger mærke til, som det første, når de ser en bolig. Derfor har det en stor betydning for det førstehåndsindtryk man får, om ejendommens facade er velholdt eller ej. I denne artikel bliver du guidet til, hvordan du maler din facade op, så den fremstår velholdt og malerarbejdet holder sig pænt i mange år frem.
En facade holder sig desværre ikke pæn og flot altid. Det er uanset, om der er tale om nybyg eller du har tidligere har fået pudset din facade og fået den malet. Det er sådan, at med det klima, vind og vejr, som vi har i Danmark, så vil det være naturligt, at det med årene vil få ejendommen til at se slidt og træt ud. Især når det begynder at blive koldere og der er frost udenfor, kan der være en tendens til at der lettere forekommer sætningsskader på ejendommens facade. Her vil malingen begynde at revne.
Generelt vil malingen på husets facade også begynde at krakelere eller skalle med årene. Hvis ikke du får gjort noget ved det, kan ejendommen hurtigt fremstå som gammel og ikke særlig velholdt. Her kan det være et godt tidspunkt at få udført maling af facaden.
Det er som udgangspunkt dig der bestemmer, hvornår du vil male ejendommens facade. Når du derfor er ved at være træt af at se på den trætte og slidte facade, kan du vælge at få den pudset og malet op. Det kan også være ideelt at gøre, hvis du overvejer at sælge din bolig. Det kan bidrage til, at ejendomsmægleren hurtigere og nemmere kan sælge din bolig. Det kan i bedste fald også betyde, at du kan få solgt din bolig til en bedre pris.
Det kan for mange måske virke som et uoverskueligt projekt at gå i gang med at male ejendommens facade. Men hvis du har mod på det alligevel, kan du få tips til, hvordan du kommer godt i gang. Det er vigtigt, at forberedelserne er gode, når du skal til at male din facade op. Forberedelsen har nemlig stor betydning for, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud, og hvor længe det holder sig pænt.
Inden du starter på malerarbejdet, skal du sikre dig, at der ikke er nogen skader, revner eller ujævnheder på facaden. Hvis det er tilfældet, skal du få pudset facaden op eller spartle de revner, som har dannet sig. Det vil blandt andet hjælp mod fugtskader, og at malingen hurtigere vil begynde at skalle.
Første step: Få renset facaden for skidt og snavs. Det kan du gøre ved at spule og skrubbe facaden med vand og sæbe.
Andet step: Gennemgå hele facaden for revner og huller. Få den repareret selv eller få en murer til at løse det for dig. Når alle revner og huller er repareret, bør du dække vinduer og døre til, så der ikke kommer på maling på. Det gælder også, hvis der er dørtrin, trapper eller andet som du ikke ønsker, der skal komme maling på.
Tredje step: Inden du begynder at male facaden, bør du grunde hele facaden. Her er det vigtigt, at du vælger den rette grunder, så det er i stand til at holde til det klima, vind og vejr, som vi har i Danmark. Hvis ikke du ønsker at bruge en grunder, kan du i nogle tilfælde nøjes med at fortynde facademalingen en smule i det første lag.
Fjerde step: Når du har fundet den rette facademaling i både farve, kvalitet og holdbarhed, så bør du male facaden op i mindst 2 lag. Det er vigtigt, at du aldrig går ned på udstyr, når du maler. Sørg derfor at have gode malerruller til opgaven. Det er derudover også væsentligt at holde øje med vejret og temperaturen, så du får det bedste resultat.
Tidspunktet og hvornår på sæsonen du maler, har stor betydning for dit resultat – og ikke mindst for længe det holder. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvordan vejret er udenfor, når du skal til at male.
Da det regner store dele af året i Danmark, og det oftest er koldt om efteråret, vinteren og foråret, så er de bedste tidspunkt at male udenfor disse perioder. Det vil sige, at det som udgangspunkt er bedst at få udført maling af facaden fra maj til september.
En god indikator at gå efter, når du skal male, er at vælge en dag, hvor der er 10 grader, og hvor der har været tørvejr dagen forinden og de næste par dage frem. Det er vigtigt at facaden er helt tør, inden du maler. Hvis den er våd eller fugtig, kan det i høj grad påvirke resultatet og hvor godt malingen sætter sig.
En sidste ting som du bør være opmærksom på, når du maler ejendommens facade, er at du ikke maler i direkte sollys. Sørg for at planlægge malerarbejdet alt efter, hvor på himlen solen står. Det vil give dig et ens resultat hele vejen rundt.
Få professionel hjælp gennem Bygge.dk, og opnå på denne måde et tilfredsstillende resultat.
Når du skal male ejendommens facade, er det ikke helt ligegyldigt, hvilken maling du vælger. Det er grundlæggende vigtigt, at du altid vælger den rette maling, uanset om du skal male ude eller inde. Der er stor forskel på, hvordan forskellige typer maling er lavet. Derfor kan du også se forskellige resultater alt efter, hvad du vælger.
Hvis ikke du vælger en maling, som egner sig til det klima, vind og vejr, som vi har i Danmark, vil du opleve at malingen hurtigere skaller. Det vil betyde, at du indenfor relativt kort tid skal starte forfra igen.
Når du skal vælge facademaling, er det vigtigt at tage stilling til det materiale, som der skal males på. Malingen hæfter nemlig forskelligt alt efter om det er puds, beton, træ, jern eller kalksandsten.
Hvis facaden på ejendommen f.eks. er af træ, kan du med fordel overveje at give facaden en omgang træbeskyttelse i forbindelse med maling af facaden. Det vil styrke facaden, så den holder sig sundt i flere år frem.