Efterisolering har en række fordele. Det reducerer el-udgifterne, giver dig mere kontrol over temperaturen i hjemmet og forbedrer indeklimaet. Ved at reducere varmetabet og dermed også omkostninger til opvarmning vil det være muligt at tjene omkostningerne til isolering ind. Isolering kan også forhindre fugtskader, hvilket har alvorlige konsekvenser for konstruktionen. I denne artikel kan du læse om, hvordan du isolerer, hvornår det lønner sig, og hvilken isolering du skal vælge. Du får også tips til, hvordan du kommer i kontakt med de rigtige fagfolk.
Manglende eller dårlig isolering kan føre til unødvendigt høje el-regninger. Dette skyldes, at varm luft siver ud og kold luft slipper ind. Derfor vil efterisolering kraftigt reducere varmeomkostningerne. Dette er en af årsagerne til, at isolering både er vigtig og rentabel.
Kældre udsættes ofte for dårlig luft som et resultat af svamp og råd. Dette er en naturlig konsekvens af fugtskader, der ofte skyldes dårlig isolering. En almindelig årsag til fugt er en kombination af kondens og dårlig luftcirkulation. Kældre er ofte kolde, da de ligger under jorden og konstant nedkøles af den kolde jord udenfor. Når varm luft siver ind i kælderen, vil den hurtigt køles ned og kondensere mod den kolde kældervæg. Ved utilstrækkelig luftcirkulation vil luften ikke være i stand til at udtørre denne kondens og dermed forårsage fugtskader i strukturen. Hvis kælderen er godt isoleret, undgår man dette.
Hvis du bor i en bolig, der kun er få år gammel, er efterisolering normalt ikke nødvendigt. Bygningen er sandsynligvis allerede opført efter nutidens energistandarder. Så er isolering ikke noget, du skal prioritere, medmindre du har oplevet problemer på grund af dårlig isolering. Hvis du har et ældre hus, vil efterisolering imidlertid være en god investering. Dette kan faktisk gælde huse, der er bygget helt op til 00'erne. Afhængig af hvor gammelt huset er, vil efterisolering ofte udføres i forbindelse med andre renoveringer. Ofte er der behov for ydre isolering, hvilket ofte kræver ekstra arbejde på facaden. Derfor er det almindeligt at efterisolere i forbindelse med skift af beklædning.
I forbindelse med isolering er det almindeligt at opdele byggeriet i fire tidsperioder. I dette afsnit beskrives både hvordan huset oprindeligt blev isoleret, og hvad der er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig isolering i dag.
Hvis huset blev bygget før 1955, har det sandsynligvis lidt eller ingen isolering. På det tidspunkt var det almindeligt at fylde etageadskillelser og tag med spåner og ler, hvilket isolerer dårligt. Samtidig skulle man modvirke fugtskader med naturlig ventilation gennem vægge og lofter.
På dette tidspunkt begyndte man at isolere i begrænset omfang. Ofte blev der ikke isoleret tykkere end 100 mm, hvilket er mindre end nutidens krav. Denne isolering er ofte slidt, og det skal undersøges, om den er blevet presset eller deformeret. Isoleringen kan også være præget af konstruktionsfejl. Dette kan føre til luftlommer, der lader kulde trænge ind i strukturen.
På dette tidspunkt begyndte isolering at blive almindelig, men stadig ikke mere end 100-200 mm. Ofte er denne isolering også udsat for slitage, eller den er komprimeret. Isoleringens tykkelse opfylder stadig ikke dagens krav, så det vil være umagen værd at overveje at isolere på ny.
Du finder kravene for tilstrækkelig isolering i bygningsreglementet. Dette er dog minimumskrav, og i mange tilfælde er det nødvendigt med yderligere isolering. Derfor kan det ofte være værd også at isolere nyere huse. For eksempel kræver et passivhus 50-200 mm mere isolering end normalt.
I mange tilfælde bemærkes det, selvom boligen er dårligt isoleret. Hvis det er koldt på gulvet eller trækker ved vinduerne, er det et sikkert tegn på, at det er nødvendigt med efterisolering. I nogle tilfælde kan det dog være nok at gøre relativt små indsatser. For eksempel kan det være tilstrækkeligt at udskifte tætningslisten på vinduet eller lægge fuger i revner langs overgange. Dette er noget, du vil kunne gøre på egen hånd. Nogle vil også kunne isolere loftet med mineraluld. Det kræver dog, at du gør det rigtigt. Isolering, der er for tætpakket eller fastklemt, kan nemlig øge risikoen for fugtskader.
Det er ganske almindeligt i ældre huse, at kælderen er decideret forkert isoleret. Da kældre før i tiden ikke var beregnet til opholdsrum, er der heller ikke arrangeret fugtbeskyttelse. Mange mener også, at isoleringen skal være inde i kældervæggen, men dette kan forhindre, at luften i den opvarmede kælder udtørrer fugt i væggen. Der er således en stor fare for dannelse af svamp inde i væggen, hvilket vil føre til dårlig luftkvalitet. Denne luft forbliver ikke i kælderen, men siver opad og kan føre til et dårligt indeklima i resten af huset.
Isolering på ydersiden af kældervæggen vil betyde ekstra arbejde i form af udgravning. Dette kan virke omfattende, men i mange tilfælde er det nødvendigt for at modvirke fugtskader. Derudover vil forbedret kælderisolering resultere i en mere behagelig indendørstemperatur. Man bør forsøge at tilpasse udvendig isolering med andre omstændigheder, der kræver gravning, såsom hvis der er behov for ny dræning. Dette vil også gøre kælderen mindre udsat for fugt. Dræning er en god foranstaltning til at forhindre fugtskader, der kommer på grund af grundfugt (kapillarsug).
Meget af varmen i huset forsvinder naturligt opad. Hvis du ikke har tilstrækkelig isolering op mod loftet, betyder det, at meget af den energi, der er beregnet til at opvarme hjemmet, forsvinder op på det kolde loft og længere ud i det fri. Taget er den del af hjemmet, hvor der er det største varmetab, så her er der mange penge at spare. Samtidig er der flere overvejelser, man skal tage højde for. Forebyggelse af varmetab får også loftets temperatur til at falde. Det kræver ikke en større ændring i temperaturen, før dette gør loftet mere udsat for kondens. Derfor skal du sikre dig, at du har tilstrækkelig ventilation, så luftcirkulationen udtørrer kondens. Ældre lofter har en vindspærrer langs tagskægget. Her er det vigtigt, at isoleringen ikke er lagt så tæt, at den blokerer for luftcirkulationen på loftet.
Hvordan du skal isolere afhænger i vid udstrækning af betingelserne, og hvad du er i stand til at gøre. Forskellige konstruktionsmetoder kræver forskellige former for isolering. Eksempelvis er vægge og mure med hulrum et godt valg, hvis du vil hulrumsisolere ved at blæse isolering ind, mens det er nødvendigt med indvendig isolering på andre strukturer. Ofte anbefales dog ekstern isolering, da det fjerner kuldebroer uden at reducere boligområdet. Udvendig isolering gør det også muligt at blive boende i huset, mens arbejdet står på. Dette vil sjældent være muligt, hvis du vælger at isolere indersiden. Det er dog begrænset, hvor meget tykkere du kan gøre væggene uden at det går ud over loftet, vinduesdetaljer og æstetik. I mange tilfælde er du også nødt til at flytte vinduerne ind i væggen for at bevare facadens originale udseende.
I tilfælde af indvendig isolering kan du dog vælge, hvilke rum du skal isolere, så du kan undgå at isolere et rum, hvor du ønsker en lavere temperatur. Du behøver heller ikke foretage ændringer i facaden. Indvendig isolering involverer dog noget arbejde på indersiden af væggen. Derudover ændrer det fugtigheds- og temperaturforhold, og du skal tage de nødvendige foranstaltninger for at sikre luftcirkulation. Indvendig isolering er primært relevant for træhuse.
Det vil ofte være værd at isolere i forbindelse med andre renoveringer. Hvis du først skal skifte beklædning eller renovere facaden, kan du tjene omkostningerne hjem på et par år ved at isolere samtidig. Årsagen er, at man reducerer omkostningerne ved opvarmning. Især udgør vinduerne en betydelig del af varmetabet.
Læs mere om prisen på efterisolering.
Korrekt isolering er afgørende for maksimal effekt. Selv hvis arbejdet er relativt enkelt, vil det have store konsekvenser, hvis der begås fejl. Hvis der forekommer fugtskader inde i isoleringen, kan det medføre betydelige ekstraomkostninger. Mug og råd er også de største farer ved dårligt indeklima, som kan forårsage luftvejsproblemer.
Hvis du vil i kontakt med håndværkere, der kan isolere, kan du registrere dit projekt hos Bygge.dk. Bygge.dk er en tjeneste, der forbinder boligejere med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer, og forbinder dig med entreprenører, der er kvalificerede til at håndtere dit projekt.
Der er flere typer isolering at vælge imellem. Hvilken type isolering der skal vælges, afhænger blandt andet af anvendelsesområdet, bygningens struktur, den nødvendige U-værdi (måleenhed for isoleringskapacitet), og om den skal isoleres udvendigt eller indvendigt. Alle varianter har deres fordele og ulemper. Hvis du er usikker på, hvad der er bedst for dit projekt, skal du konsultere en professionel håndværker.
● Mineral
Dette er, hvad de fleste mennesker forbinder med isolering. De sædvanlige ruller fra producenter som Glava og Rockwool fås både som skiver og ruller. Materialet er lavet af smeltet sten eller glas, der er spundet i tråde og limet sammen med phenol-fomaldehyd. Denne type isolering har en høj isoleringskapacitet. Den udsættes imidlertid for fugt og skal bruges i overensstemmelse hermed.
● Polystyren
Isopore-plader, såsom XPS og EPS, bruges ofte til at isolere i jorden (mod bærende vægge og under fundament). Disse kan modstå høje trykbelastninger og vil ofte blive støbt i betonen. Isopore tåler også fugt i vid udstrækning, selvom EPS måske er noget udsat. Der er dog en risiko for skadedyr, når du bruger isopore. Især myrer er vilde med at slå sig ned i pladerne.
● Cellulose
Celluloseisolering er lavet af gammelt genbrugspapir eller træfibermasse. Dette materiale er velegnet i ældre huse, da det giver huset mulighed for at "trække vejret". Samtidig er den diffusionsåben og transporterer fugt fra den varme til den kolde side. Således kan du bruge denne isolering uden dampspærre, så længe den er lagt korrekt.
● Granulatisolering, der blæses ind
Dette er den mest moderne form for isolering. Isolering der blæses ind beskriver metoden, der bruges til at installere isoleringen, snarere end de anvendte materialer. Både glasuld, træfiber og cellulose er almindelige at anvende til dette. Det er hurtigt at installere og udfylde alle revner og hulrum. Det passer dog ikke til alle konstruktioner. Du er også nødt til at bruge professionelle håndværkere til installation.
Som tidligere nævnt er isolering en god investering, der kan føre til betydelige besparelser på elregningen. Da ny isolering ændrer fugtigheds- og temperaturforholdene i hjemmet, er det imidlertid vigtigt, at den er installeret korrekt. Ellers kan det resultere i fugtskader. For at komme i kontakt med kvalitetssikrede håndværkere med den nødvendige erfaring og ekspertise, kan du registrere dit projekt gratis hos Bygge.dk.
Som tidligere nævnt er isolering en god investering, der kan føre til betydelige besparelser på el-regningerne. Da ny isolering ændrer fugtigheds- og temperaturforholdene i hjemmet, er det imidlertid vigtigt, at den er installeret korrekt. Ellers kan det resultere i fugtskader. For at komme i kontakt med kvalitetssikrede håndværkere med den nødvendige erfaring og ekspertise, kan du registrere dit projekt gratis hos Bygge.dk.
