Byg badeværelse i kælder: 7 ting du behøver at vide

 

Skal du bygge et nyt badeværelse i kælderen? Der kan være et stort potentiale i kælderen, hvis man vil forbedre sit hus - men der er også meget at tænke på. Vi giver dig 7 ting, du skal vide angående priser, omkostninger, finansiering, besparende tips og mere. Få gode råd der sikrer, at projektet holdes under budgettet.

Byg badeværelse i kælder

Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.

Få 3 gratis tilbud >

Bygge badeværelse i kælder? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

En god investering

At bygge et nyt badeværelse i kælderen er en stor beslutning at tage. Der kan være et stort potentiale i kælderen, hvis man vil forbedre sit hus - men der er også meget at tænke på. Et nyt badeværelse vil øge værdien af din bolig og gøre kælderen mere fuldendt og livet enklere. Men samtidig er det en stor omkostning, tidskrævende og en lang proces. Men hvis du gerne vil gøre din kælder udlejningsvenlig, lave et kælderrum til børnene eller gæsterum, kan det være investeringen værd. Men der er stadig meget at tænke på, når du tager en sådan beslutning. Vi, hos Bygge.dk, har samlet en masse tips til at hjælpe dig i gang.

Grundig planlægning

Når du starter på så stort et projekt, er det vigtigt, at du starter planlægningen i god tid i forvejen. Tal gerne med en entreprenør helt fra starten af processen for at få nogle tips fra en, der ved, hvad han snakker om: Der kan eksempelvis være nogle ting, som du ikke har tænkt på, såsom afløb og isolering. Og du skal desuden ansøge ved kommunen ved en brugsændring. Der kan være flere andre ting, der gør det vanskeligt at bygge ud i kælderen. Særligt når det kommer til vådrum, kan det være en god idé at have disse ting i baghovedet allerede fra starten.

Design og funktion

Det første, du skal tage stilling til, er, hvilket slags badeværelse, du rent faktisk ønsker, og hvordan det skal se ud. Og samtidig hvad der er praktisk muligt med hensyn til vand og dræn. Mens tyngdekraften sørger for, at afløbsvandet løber væk fra jorden, kan det være noget vanskeligere at få afløbsvandet til at stige. Kældre er typisk også bygget i beton, så sørg for samtidig at lægge nye rør, når du finder borehammeren frem. Husk desuden, at der findes minimumskrav til loftshøjden på 2,3 meter.  

Har du lavet en nøje planlægning af badeværelset, kan du spare mange penge senere i processen og undgå forsinkelser og uventede problemer i arbejdet.

Skal badeværelset være med et badekar eller med bruser og badekar? Det kan være fristende at bygge sin egen "oase", hvor man drømmer sig langt væk fra den travle hverdag. I så fald skal du huske på, at der er koldere i kælderen end i resten af huset. Hvis du skal lægge varmekabler, er der også et betydeligt varmetab ved at lægge kabler i et uisoleret kældergulv. I disse tilfælde bør du lægge underlagsmåtter, som dog vil gå ud over loftshøjden.

At vælge badeværelsesmøbler og design er nok den sjoveste del af arbejdet, da det er her, du faktisk vil kunne se det færdige resultat. Der findes masser af inspiration online, på sociale medier og i interiørmagasiner. Leg lidt med de forskellige muligheder - men husk, at det også skal være praktisk og udførligt. En entreprenør kan her hjælpe dig med idéer og løsninger, da han trods alt har været i en del badeværelser før. Afhængigt af, hvad dit budget tillader, har du muligvis også råd til en indretningsarkitekt og specialbyggede løsninger. Alt dette er selvsagt op til dig selv, men vi hjælper dig gerne på vej.

Få 3 gratis tilbud >

Bygge badeværelse i kælder? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

Belysning

Det kan tit være svært at få tilstrækkelig med naturligt lys ind i kælderen, da det meste af rummet ligger under jordniveau. Lyset i badeværelset skal passe til badeværelsets funktion, og man skal gerne få så godt lys ind, at man kan barbere sig eller tage makeup på. Et lys til spejlet kan være en god idé. Du vil jo gerne se alt, når du skal rengøre badeværelset, og et godt ovenlys kan dermed være at foretrække. I forlængelse af dette kan vand og elektricitet være en dårlig kombination. Det er derfor vigtigt, at el-arbejdet er korrekt udført, og at lysarmaturet er godkendt til vådrum. Så længe du har fundet en god elektriker, er det ikke noget, du behøver at tænke yderligere over.

Det er også fint at have en idé om, hvordan lyset skal se ud. Vi har allerede nævnt lys på badeværelset, og kombineret med en god grundbelysning, bør dette dække alle dine behov. Da badeværelset om natten bruges af søvnige øjne, kan det være praktisk med et dæmpbart loftlys. 'Downlights' er et populært valg på badeværelset, da det dækker alt det, som skal oplyses. Det er også let at kombinere dette med resten af designet, og der er mange varianter at vælge imellem.

Materiale

Uanset om du skal vælge vådrumspaneler eller fliser, er det et spørgsmål om smag og behov. Badeværelsespaneler er noget helt andet i dag, og du kan finde pladerne i alle slags farver og mønstre. Plader er lettere at sætte op end fliser, da pladerne oftest er store og dermed enklere at sætte op. Hvis du hyrer en til jobbet, kan du spare mange timer her.

Der er også membran i pladerne, så du slipper for arbejdet med at montere en membran på væggen. Derudover er det enkelt at rengøre og vedligeholde pladerne.

Mange mennesker forbinder stadig badeværelser med fliser, og foretrækker derfor et flisebelagt bad. Det giver et mere klassisk "look" og kan få badeværelset til at virke mere eksklusivt. Men sørg for at vælge nogle fliser, som ikke suger vand. Der er store forskelle på kvaliteten, og mange fliser er ikke egnet til vådrum. Så det er vigtigt at vælge rigtigt.

Husk også, at der også findes andre alternativer til at beklæde væggene på badeværelset. Både linoleum og vinyl har på det seneste fået en renæssance og er blevet gode alternativer, når det kommer til design og funktionalitet. De er nemme at holde rene, holder en behagelig temperatur og er helt vandtætte. Linoleum er også fremstillet af bæredygtige materialer. Det er nedbrydeligt og dermed en miljøvenlig løsning. 

Alt dette afhænger af, hvad du foretrækker, og det kan være svært at vælge. Men valget er dit. Pris, vedligeholdelse og udseende er ting, som bør indgå i din beslutning, og der findes mange valgmuligheder i alle typer materialer.

Isolering og dræn

Hvis kælderen ikke er blevet brugt før, er der en risiko for, at du mangler isolering. Det kan føre til skimmelsvamp og rådne, hvis det ikke laves ordentligt. Hvis der isoleres på indersiden af væggen, vil det forhindre luftcirkulation i væggene og skabe grobund for skimmelsvamp og rådskader. Det anbefales derfor, at minimum ⅔ af isolationen laves på ydersiden af væggen.

Dette indebærer udgravning og vil således påvirke prisen på projektet. Men hvis kælderen mangler dræn, skal det laves uanset hvad, og giver muligheden for at skabe et godt grundlag for en tør kælder.

Et dræn holder heller ikke for evigt, så overvej om det kan være på tide at udskifte det. Med mindre du ved, hvad du laver, er det bedst at du overlader denne opgave til fagfolk, da fugtskader kan føre til betydelige meromkostninger. Drænrørene skal ligge dybt, have nok fald, og væggene skal kunne "trække vejret". Derudover kan du få sætningsskader, hvis du ikke fylder "grøften" hurtigt nok. Et godt stykke arbejde bør imidlertid holde i minimum 50 år - så det er ikke noget, du behøver at renovere jævnligt.

Brug en rigtig entreprenør

Det er vigtigt, at du har tillid til den entreprenør, som skal bygge dit badeværelse. Både når det kommer til tidsforbrug, budget og kvalitet. Som privatperson kan det være svært at vide, hvordan man finder en passende entreprenør - specielt hvis man har begrænset kendskab til det arbejde, som skal udføres.

Hvis du registrerer dit projekt hos Bygge.dk, giver vi dig en række uforpligtende bud fra kvalificerede entreprenører. Vi er en tjeneste, som forbinder boligejere med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer, og sætter dig i kontakt med entreprenører, som er kvalificerede til at lave dit projekt. Gør gerne dette tidligt i planlægningsfasen, så du kan få gode råd og tips med på vejen fra folk, som kan faget. Snedkere og VVS-installatører kan se praktiske løsninger, som du ikke selv havde tænkt over, og derfor kan gøre planlægningen mere enkel.

Blevet inspireret?

Nu håber vi ikke, at vi har skræmt dig helt ved tanken om at få et nyt badeværelse. Der er mange ting at overveje, men selvom det kan koste mange penge, er det både sjovt og spændende at bygge nyt badeværelse. Et nyt badeværelse i kælderen kan virkelig være med til at skabe dit drømmehjem, og så længe du har planlagt det nøje i forvejen, kan det blive et rum, som du har glæde af mange år ud i fremtiden. Tilmeld dig på bygge.dk - så kontakter vi dig for en uforpligtende snak.

Få 3 gratis tilbud >

Bygge badeværelse i kælder? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

Flere artikler:

Kom i gang

Find fagfolk til byggeri og renovering. Modtag flere uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt.