Tegne hus: 10 ting du skal vide

 

En arkitekttegning gør det muligt at bygge et hus, som er specielt tilpasset dine behov, ønsker og krav. Det behøver heller ikke blive dyrere end at købe en ældre bolig eller at bygge et typehus. I denne artikel har vi samlet 10 tips, som er nyttige, når du skal tegne hus. Vi gennemgår også, hvordan du finder de bedst egnede entreprenørfirmaer til denne type projekter. Hvis du allerede nu vil starte budprocessen, kan du lægge dit projekt ud på Bygge.dk.

Vi har samlet kvalificerede entreprenører og håndværkefirmaer på ét sted, sådan at det bliver enkelt for dig at finde de rette fagfolk. Vi undersøger løbende, at alle aktører på platformen har en solid økonomi, de nødvendige godkendelser og gode anmeldelser fra kunderne. Når du registrerer dit projekt hos os, hjælper vi dig med at komme i kontakt med de firmaer, som er bedst egnede til lige netop dit projekt.

Tegne hus

Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.

Få 3 gratis tilbud >

Tegne hus? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

1. Få et overblik over dit budget

Noget af det første, man bør gøre i sådant projekt, er at tage ned i banken. På den måde kan man få klarlagt, hvilke økonomiske rammer der gælder for projektet. Så kan du nemt opsætte et realistisk budget og være sikker på, at det projekt, du går i gang med, kan finansieres fra start til slut. Husk også at lægge 10-15 % af det totale budget fra til uforudsete omkostninger i forbindelse med byggeriet. 

2. Gør dig bekendt med omkostningerne ved at tegne hus

Det at få tegnet et hus udgør normalt 5-6 % af de totale byggeomkostninger. Dette er en af grundene til, at det er vigtigt at klarlægge budgetrammerne, før du kontakter et arkitektkontor. Arkitekten vil gerne tage udgangspunkt i det totale budget for at finde ud af, hvor meget tid der kræves til tegning af boligen. Det er antallet af timer, som arkitekten bruger, der afgør de totale omkostninger. Normalvis ligger timeprisen for en arkitekt på mellem 500 og 1.000 kroner.

For at estimere hvad de forskellige projekter vil koste, har vi hos Bygge.dk opbygget vores egen prisdatabase. Herunder finder du eksempler på, hvor meget det vil koste at få en arkitekt til at tegne huset:

Er dit totale budget for eksempel på 4.500.000 kroner, vil en gennemsnitspris for en tegning ligge på cirka 230.000-260.000 kr. Der findes dog projekter, som lander både over og under det gennemsnit. En lav pris for arkitektarbejde ligger på cirka 130.000. Ved mere eksklusive og komplekse projekter kan arbejdet med arkitekten komme op på 330.000 kroner eller mere.

Disse priser inkluderer ikke bare tegningen af boligen, men alt arbejdet, som arkitekten typisk udfører i et byggeprojekt: Det omfatter projektering, ansøgninger hos kommunen og en vis opfølgning undervejs i byggeprocessen.

3. Find ud af, hvor du kan spare

Selvom budgettet er begrænset, er det stadig muligt at få bygget en arkitekttegnet bolig. Nogle besparelser kan foretages i selve tegningsfasen, selvom mulighederne for de store besparelser ofte ligger i byggefasen. Husk også på, at du selv afgør, hvad der skal bygges, allerede i tegnefasen. Hvis du gerne vil holde omkostningerne nede, kan det derfor være en god idé at tænke dette ind allerede under tegningen af boligen. Det kan også være en god idé at informere arkitekten om, at du ønsker at reducere udgifterne. Arkitekten kan dermed foreslå byggemåder, der vil holde prisen nede.

En af de ting, der påvirker prisen mest - både i tegnefasen og byggefasen - er størrelsen og kompleksiteten af projektet. Et stort hus kræver en omfattende projektering, som vil give mere arbejde og flere arbejdstimer hos arkitekten. Mange specialtilpassede løsninger i byggeriet vil også gøre arkitektens arbejde mere krævende. Det hænger oftest sammen med hvilket slags udseende, du ønsker, at den nye bolig skal have. Unikke og ikke-traditionelle huse har ofte mere komplekse konstruktioner. Hvis du ønsker, at arkitekten skal udarbejde særlige, indvendige løsninger (f.eks. pladsbyggede møbler), kan dette også presse prisen op.

Få 3 gratis tilbud >

Tegne hus? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

4. Gennemtænk de krav, du har til boligen

Når du kontakter en arkitekt, stilles der ingen krav til forberedelse, andet end en tom grund at bygge på. Men det kan stadig være svært at få idéer til, hvad boligen skal indeholde. Gør dig gerne nogle tanker om størrelsen på huset og antal af soverum, badeværelse og andre rum. Man skal også tage stilling til, om man ønsker en åben løsning, eller om stuen og køkkenet skal bygges separat. Det kan også være, at du har ønsker til specifikke rum; såsom et motionscenter, sauna, køkken eller en integreret garage. Andre særlige krav, såsom kørestolsadgang, kan også gøre sig gældende. Jo tidligere arkitekten bliver oplyst om dine krav og ønsker, jo hurtigere vil tegningsprocessen ske.

5. Få inspiration, før du møder en arkitekt

For at give arkitekten et tydeligere billede af den bolig, du ønsker tegnet, skal du medbringe billeder og anden inspiration, når I mødes. Benyt eventuelt tjenester som Pinterest, Instagram eller Google-billedsøgninger til at finde inspiration, som du kan vise til arkitekten. Her kan du lede efter billeder og tegninger af andre huse, og få inspiration til farver og materialer. Alt dette vil være nyttigt for arkitekten og gøre, at tegneprocessen kan forløbe mere effektivt. Samtidig kan det også give dig nye idéer til, hvad du ønsker dig. Der stilles imidlertid ingen krav til forberedelserne. Nogle bygherrer vil gerne have, arkitekten kommer med de første udkast, for at han kan arbejde ud fra disse. Det er også en mulighed at give arkitekten fuld kreativ frihed.

6. Deltag aktivt i processen med arkitekten

Når du involverer en arkitekt, vil det indebære, at du selv deltager i møder på arkitektkontoret. Mange arkitektkontorer bruger workshops til at komme frem til nye idéer og beslutninger. På disse møder er dine input meget vigtige. De fleste arkitekter sætter pris på at have et tæt samarbejde med kunden. Som boligejer kan det også give dig en større følelse af ejerskab, når boligen endelig står færdig.

7. Lad arkitekten følge op på projektet

Når byggeriet er i gang, er det normalt at holde jævnlige byggemøder mellem bygherren, entreprenøren og arkitekten. Derudover kan det være en god idé at lade arkitekten følge op ofte. Det gøres ved, at arkitekten besøger byggepladsen hyppigere, end byggemøderne afholdes. Selvom det medfører nogle ekstra omkostninger, kan det også forhindre, at du skal betale større summer i fremtiden. Arkitekten vil kunne opdage eventuelle fejl, mangler eller misforståelser undervejs, og få disse udbedret løbende.

8. God kommunikation

En god kommunikation er vigtig, når man skal have tegnet en arkitekttegnet bolig. Det gælder både mellem dig og håndværkerfirmaet, mellem dig og arkitekten og mellem arkitekten og entreprenøren. Jo bedre, du får kommunikeret dine ønsker, behov og eventuelle indvendinger ud, jo nemmere er det for de involverede at skabe den bolig, som du ønsker. Forsøg derfor at opretholde en løbende dialog og professionel tone med de involverede fagfolk.

9. Find den rette entreprenør til opgaven

Hvis du har bestemt dig for at få bygget et arkitekttegnet hus, vil næste skridt være at finde de rigtige fagfolk til byggeprojektet. Det betaler sig at finde en entreprenør, som har erfaring fra lignende projekter. Skal du for eksempel bygge i mur eller beton, er det en god idé at se efter håndværkerfirmaer, som har dette som deres spidskompetence.

Det er også helt centralt, at det firma, du vælger, har formaliteterne i orden. For det første bør de have en god økonomisk soliditet og betalt alle nødvendige forsikringer. Det kan du kontrollere ved at slå op i det centrale virksomhedsregisteret, eller ved at få gennemført en kreditvurdering. I Danmark findes der også en række godkendelsesordninger for håndværkerfirmaer. De fleste er frivillige, men fungerer alligevel som et vigtigt kvalitetsstempel. Firmaer, der udfører el-arbejde, skal være autoriserede og have et autorisationsnummer fra Sikkerhedsstyrelsen. 

For at være sikker på, at den entreprenør som du involverer i projektet, opfylder alle ovennævnte krav, kan du registrere dit projekt hos Bygge.dk. Bygge.dk er en tjeneste, som sætter boligejere i kontakt med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer, og forbinder dig med entreprenører, som er velkvalificeret til dit projekt. Læg dit projekt op på Bygge.dk - så modtager du pristilbud fra entreprenører, som har kompetencerne og erfaringen, der kræves for at bygge en arkitekttegnet bolig.

Få 3 gratis tilbud >

Tegne hus? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

Flere artikler:

Kom i gang

Find fagfolk til byggeri og renovering. Modtag flere uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt.