Microcement er det sidste nye inden for badeværelser, og hvis man går lidt i dybden med materialet og finder ud af, hvad microcement egentlig er, forstår man let, hvorfor microcement bliver et stadigt mere populær alternativ til fliser. Ikke alene er microcement billigere end fliser per kvadratmeter, men der findes også mange andre gode grunde til, hvorfor folk vælger microcement i stedet for de traditionelle fliser.
Microcement er lettere at påføre end de mere krævende fliser. Fliser passer jo typisk aldrig hundrede procent til det område, hvor de skal lægges. Så der ender man ofte op med at skulle lave en nøje udmåling og tilskæring af fliserne til de rette dimensioner, så de passer rigtigt ind i alle hjørner og afkroge. Dette er et meget præcist og tidskrævende arbejde. Og som de fleste håndværkere i Danmark godt ved, så er tid lig penge. Påførslen af microcement er desuden nemmere end at lægge fliser. Noget, som selvfølgelig har positiv indvirkning på kvadratmeterprisen.
Nogle mennesker synes måske, at microcement - med en lavere pris per m2 - kan være et kedeligt valg i forhold til de farverige og detaljerede, men ofte dyrere fliser. Microcement kan man derimod anvende til næsten hvad som helst, bare man har den rette håndværker til opgaven. Og der er heller ikke nogen grund til, at man ikke skulle kunne kombinere fliser og microcement, hvis man vil skabe nogle spændende detaljer. Så slipper man tilmed for støjen og støvet fra udskæringen af fliserne.
Den typiske kvadratmeterpris ved microcement-opgaver er 1.600 kroner. Kvadratmeterprisen inkluderer både materialer og arbejde. Rundt regnet står materialerne for cirka halvdelen af omkostningerne, mens selve arbejdet udgør den anden halvdel.
Denne tommelfingerregel er god at bruge ved budgettering, men det giver selvsagt et forenklet billede af den faktiske situation. En del af omkostningerne, når det gælder selve arbejdet, ligger for eksempel i arbejdet og planlægningen af projektet.
Større arealer vil derfor have en lavere pris per kvadratmeter end små arealer, idet de kan fordele arbejdsomkostningerne på et større antal kvadratmeter. Arealer på over 40 kvadratmeter, hvor man medregner både vægge og gulve, regnes for relativt store arealer. Ved små arealer, som for eksempel 5 kvadratmeter, vil prisen per m2 naturligvis ligge noget højere.
Ingen kan lide overraskelser i form af uventede udgifter. På Bygge.dk kan du komme i kontakt med kvalitetssikrede håndværkere, der giver dig en fast pris på badeværelsesarbejde. Entreprenører plejer som oftest at prissætte microcement-projekter efter, hvor mange kvadratmeter overflader microcementen skal påføres. Det er dog vigtigt at huske på, at man ikke blot kan tælle gulvfladerne her. Hvis man også vil bruge microcement på væggene, skal disse regnes med.
Det betyder for eksempel, at et badeværelse med et gulvareal på 6 kvadratmeter, og som har en loftshøjde på 3 meter, faktisk vil lande på hele 36 kvadratmeter, hvis man både skal have microcement på gulv og vægge. Dette udregner man ved:
Hvis man går efter en billig variant af fliserne, kan man få fliser til 150 kroner per kvadratmeter, hvilket faktisk kan være lidt billigere end at bruge microcement. Men fliser kan også let komme op i en kvadratmeterpris på 1.000 kroner per kvadratmeter. Fugemasse er desuden noget, man undgår at skulle stresse med, når man bruger microcement. Man slipper også for byggestøvet, støjen og arbejdet med at skære fliser til.
En anden fordel ved microcement i forhold til fliser er vedligeholdelsesdelen.
Mange har sikkert brugt meget tid på at skure fugerne mellem fliserne og reparere med ny fugemasse, når de blev slidt. Og hvad er din egen timeløn for dette arbejde, som du aldrig får igen?
Det er måske ikke vedligeholdelsesomkostningerne per kvadratmeter, som er grunden til, at nogle vælger at lægge microcement oven på de eksisterende fliser. For nogle har det mere at gøre med hygiejnen og den lettere rengøring. Med microcement har man nemlig ikke nogen fuger, der, som bekendt, aldrig bliver rene nok, og som derfor ikke skal rengøres.
Det er typisk for fliser, der er midt på gulvet, at de får et hak eller en sprække. I et øjebliks uopmærksomhed taber man noget på gulvet efterfulgt af en evig irritation over hakket på flisen.
Vil man udskifte flisen, er dette som bekendt næsten håbløst uden at skulle udskifte hele det eksisterende gulv. Microcement lægges stadig oftere ovenpå eksisterende fliser. I og med, at man her kun taler om en tynd belægning, behøver man sjældent at fjerne de eksisterende fliser. Det kan medvirke til, at prisen per kvadratmeter bliver meget lavere i forhold til at skulle fjerne fliserne og lægge nye.
Hos Bygge.dk ser vi, at minimalistisk stil er en af grundene til, at folk tager microcement i brug. For mange danskere er for megen udsmykning af badeværelset slet ikke pænt, og vi foretrækker i stedet rolige og minimalistiske omgivelser, hvor kroppen kan slappe af efter en stresset hverdag. Microcement giver badeværelset og køkkenet et diskret og nedtonet men samtidig interessant "touch", som passer perfekt til danskernes forkærlighed for minimalistisk stil. Med microcement får man tilstrækkelig med mønster og nuancer til at gøre overfladen interessant - men ikke så meget, at den bliver forvirrende, kaotisk eller, i værste fald, irriterende at se på.
Hvis du planlægger at totalrenovere dit badeværelse, kan du registrere dit projekt på Bygge.dk for at komme i gang med at finde de rette fagfolk til opgaven. Bygge.dk er en tjeneste, der forbinder boligejere med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer samt sætter dig i kontakt med entreprenører, som er velkvalificerede til at kunne håndtere dit projekt.