I denne artikel kan du få en oversigt over, hvad det vil koste at bygge et fritliggende parcelhus. Du får blandt andet information om, hvad der afgør prisen på sådan et projekt, og hvordan du sørger for at indhente konkurrencedygtige priser i udbudsprocessen.
Baseret på projekter lagt op på Bygge.dk kan vi se, at en gennemsnitspris på bygning af et fritliggende parcelhus ligger på ca. 18.000 kr. pr. kvadratmeter. De billigste projekter ender på ned mod 14.000 kr. pr. kvadratmeter, mens de dyreste kan komme op på over 29.000 kr. pr. kvadratmeter. Disse beløb inkluderer alle udgifter til de udførte fag for projektet. Det vil sige både materialer, arbejdstimer og projektledelse. Prisen inkluderer ikke udgifter til arkitekt eller ansøgningsprocessen. Heller ikke køb af selve grunden er medregnet. Det er derfor vigtigt, at man medregner disse udgifter.
Baseret på gennemsnitsprisen fra vores prisdatabase, kan vi sætte følgende priseksempel for de samlede omkostninger for byggeri af parcelhus.
Disse priser er kun for at illustrere, hvilket slags prisniveau man kan forvente. Samtlige af udgiftsposterne nævnt ovenfor afhænger af en række forskellige faktorer, og der forekommer derfor store variationer i slutprisen på sådanne projekter. Vi skal se nærmere på disse faktorer.
Hvilke faktorer, der påvirker prisen, vil variere mellem forskellige projekter. Der er imidlertid nogle, som vil spille en betydelig rolle i de fleste tilfælde:
Alle projekter, som indebærer opførelse af nybyg, har ansøgningspligt. Derfor er det helt afgørende, at man har alle nødvendige godkendelser og tilladelser på plads, før man går i gang med selve arbejdet. Hvad, det vil koste at gennemføre de påkrævede ansøgningsprocedurer, vil variere mellem de forskellige kommuner. For at kortlægge, hvilke udgifter du kan forvente, kan det derfor betale sig at kontakte kommunen, man skal bygge i.
Skal man bygge et arkitekttegnet, fritliggende parcelhus, må man medregne udgifter til en arkitekt, der kan tegne de nødvendige tegninger, som skal fremvises i ansøgningen.
Man starter gerne med at ansøge om byggetilladelse, før man indsender en ansøgning om igangsætningstilladelse, når entreprenøren er klar.
Når man har et grundlag, der er klart til prisfastsættelse, må man vurdere, hvordan man ønsker at organisere projektet. Her har man hovedsageligt to alternativer at vælge imellem: totalentreprise og delt entreprise. Hvis både arkitekten og de projekterende fagfolk er under samme kontrakt som den udførende entreprenør, hedder det totalentreprise.
En totalentreprise går ud på, at man kun skriver kontrakt med et firma for alle involverede fagområder. Dette firma er ansvarlig for at indhente kompetencer på alle de involverede fagområder og for at koordinere arbejdet mellem dem. Ved delt entreprise skriver man kontrakt med individuelle firmaer på de forskellige fagområder. En kombination af disse to alternativer er også mulig. En del bygherrer adskiller for eksempel gravearbejdet som en særskilt entreprise.
Fordelen med en totalentreprise er, at man kun har en enkelt kontrakt at forholde sig til i gennem byggeprocessen. Entreprenøren tager normalt ca. 10-15 % avance på sine underentreprenører, men dette kan være en praktisk investering. Entreprenøren, som har kontrakten, vil koordinere alle de andre fagområder og kommunikationen med dem. Normalt er det en tømrervirksomhed, der har denne rolle, mens de har faste samarbejdspartnere inden for de andre fagområder. Dette gør også ansvarsfordelingen lettere, hvis der skulle opstå fejl eller mangler. Totalentreprenøren er da ansvarlig, uanset hvilket fagområde fejlen er blevet begået inden for. Vi ser, at de fleste, som skal have gennemført sådan et projekt, vælger at organisere det som en totalentreprise.
Foruden en betydelig tidsbesparelse vil en totalentreprise også kunne føre til reducerede byggeudgifter. Det skyldes, at man ofte får et mere favorabelt tilbud på en pakke, hvor alle tjenester er inkluderet, modsat at skulle rekruttere alle fagfolk hver for sig. Bemærk også, at materialeomkostninger vil være inkluderet i et tilbud fra en entreprenør. Det kan lade sig gøre at spare penge ved at nyde godt af en entreprenørs netværk af leverandører.
En af de vigtigste beslutninger, du tager, når du skal have bygget et parcelhus, er valg af entreprenør. Entreprenøren vil være ansvarlig for gennemførelsen af hele projektet. At vælge en kompetent og erfaren entreprenør er helt afgørende, hvis man skal kunne realisere den bolig, man har udarbejdet i samarbejde med arkitekten.
For at være sikker på, at du modtager konkurrencedygtige priser, er det vigtigt at indhente tilbud fra flere entreprenører. Hvis samtlige tilbud kommer fra seriøse og pålidelige aktører, burde det være nok at indhente tre tilbud. Vær imidlertid omhyggelig, når du sammenligner dem. Forskelle i prisen kan skyldes, at tilbuddene inkluderer forskellige poster. Sørg derfor for at sammenligne indholdet i de forskellige tilbud og ikke bare totalprisen. Vær også opmærksom, hvis du modtager tilbud, som er betydeligt lavere end de øvrige. Dette kan være et tegn på, at entreprenøren sparer penge på dårlige materialer eller ukvalificeret arbejdskraft.
For at være tryg ved, at tilbuddene du modtager kommer fra kompetente og pålidelige entreprenører, kan du blive matchet med kvalitetssikrede fagfolk på Bygge.dk. Vi er en tjeneste, der forbinder boligejere med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer samtforbinder dig med entreprenører, der er kvalificeret til at håndtere dit projekt.